Du kan ændre lydindstillingerne i app'en ved at gå ind i indstillinger og trykke på Lyd.


Her er en kort forklaring af lydindstillingerne:

  • Medier - Lyden styres kun af din telefon. Her vil lyden afspille over Bluetooth, hvis du er forbundet til en Bluetooth-højttaler, eller over telefonens højttalere hvis ikke.
  • Højttaler - Lyden vil altid afspille fra telefonens højttalere.
  • Bluetooth - Lyden vil tvinges over Bluetooth, hvis du er forbundet til en Bluetooth-højttaler, også selvom du hører radio, mens du kører.


Hvis lyden i app'en ikke fungerer som forventet kan du prøve følgende løsninger:


Jeg får ingen lyd fra app'en, mens jeg hører radio i min bil

Hvis telefonen er forbundet til din bilradio via Bluetooth, kan du skifte til lydindstillingen Bluetooth i app'en. Så vil app'en tvinge sin lyd over bilradioen ved at foretage et "opkald" til bilradioen. Vær opmærksom på at denne løsning desværre ikke fungerer på alle bilradioer.


App'en laver et opkald til min bilradio

Hvis du har lydindstillingen Bluetooth slået til, vil app'en foretage et "opkald" til bilradioen for at tvinge lyden over radioen. Hvis du vil slå det fra, eller hvis du f.eks. hører musik over telefonen, kan du skifte til lydindstillingen Medier. Vær opmærksom på, at du ikke vil få alarmer med denne indstillingen hvis du hører radio.


Hvis du oplever andre problemer med lyden, så brug feedback-funktionaliteten i app'en ved at gå ind i indstillinger og trykke på Giv feedback som en af de nederste muligheder.